Falck redderne (Dag 84) PDF Udskriv Email
Skrevet af Per Lund Bovbjerg   
Lørdag, 23. maj 2009 00:00

De tre Falk reddere der genoplivede Tove

Erika, Tove og jeg var lørdag på Falck stationen i Kalundborg, for at sige hej til de tre Falck reddere som var ude og genoplive Tove den 1. marts. Jeg havde fået kontakten formidlet igennem en kammerat i jagtforeningen og både Tove og jeg var ganske spændte på hvordan mødet ville gå.

Det viste sig at de tre reddere, fra venstre Kim, Paw og Erik, sagtens kunne huske os og efter den morgen selv havde forsøgt at finde ud af hvordan Toves videre forløb var gået. Vi endte med at være i tre timer på Falck stationen. Vi fik snakket morgenens forløb igennem en masse gange, fik vist udstyret de havde brugt og vi fortalte hvordan det var gået efter Tove var kommet ind på Rigshospitalet.

Endnu en gang, et kæmpe tak til Erik, Kim og Paw, ikke bare for det I gjorde for Tove den morgen, men også at I tog jer tid til at møde os. Det satte en masse ting på plads for både Tove og mig.

Senest opdateret: Fredag, 28. august 2009 12:49