Tirsdag formiddag vågnede Tove, kunne ikke se, var meget forvirret men kunne sit og mit navn.

Ingen kortidshukommelse, meget omtumlet og konfus, kunne svagt bevæge benene, men ikke armene.

Jeg var i ekstase over at Tove rent faktisk var i live, blandet med frygt for hvor medtaget hun ville vise sig at være.