Erika fylder et år PDF Udskriv Email
Skrevet af Per Lund Bovbjerg   
Torsdag, 17. december 2009 21:14

Erika et år

Lettere forsinket er der her et billede af en meget glad Erika da hun fyldte et år på bagerens fødselsdag (den 11. november).

Ellers har vi det alle sammen godt. Erika er blevet rigtig stor, går godt og øver sig på at løbe.

Jeg har uploaded lidt billeder fra de forgangene fire måneder her.

Senest opdateret: Lørdag, 19. december 2009 10:34
 
Tove på arbejde igen PDF Udskriv Email
Skrevet af Per Lund Bovbjerg   
Lørdag, 12. september 2009 15:46

Tove og Erika på job
Så er hverdagen så småt ved at melde sig igen for os alle på Holmevang. Per startede arbejde den 1. august og Erika begyndte i dagpleje den 20. august. Erika har været hurtig til at vende sig til at blive afleveret hver morgen og er rigtig glad for dagplejeren.

Tove havde første dag på klinikken den 2. september og arbejder det næste stykke tid to dage om ugen. Det har været lidt hårdt at komme i gang igen for Tove, så Erika trak i sin nye Kalundborg Dyreklinik trøje og gav et nap med på arbejdet ;)

 
Tess til følskue PDF Udskriv Email
Skrevet af Per Lund Bovbjerg   
Torsdag, 13. august 2009 20:04

For ti dage siden, søndag den 3. august, var vi til vores andet Dansk Varmblods følskue.  Denne gang blev det afholdt i Ringsted, hvor vi havde Tess (e. Tailormade Temptation DVH 967) og hendes mor Malu DS 13223 (e. May Sherif DVE 250/ Raubritter DH 274) med.

Vi var ganske spændte på hvordan Tess ville præstere men havde en forventning om at hun ville få en noget bedre bedømmlse end Rosa. Antonia, Toves veninde fra Finland, var på besøg i en uge og hjalp til med forberedelserne og løb med Malu på dagen.

Fremvisningen gik nogenlunde, men Tess trykkede sig for meget op af Malu og fik ikke vist gangarter optimalt. Tess blev kåret med følgende karakterer:

Type: 8, Rammer: 7, Fundament: 8, Skridt: 7, Trav: 8, Galop: 7, Helhedsindtryk 8.

Senere på dagen blev hun brændemærket som Dansk Varmblod, så vi er godt tilfredse.

Se billeder fra følskuet her.

Senest opdateret: Søndag, 3. januar 2010 13:29
 
Falck redderne (Dag 84) PDF Udskriv Email
Skrevet af Per Lund Bovbjerg   
Lørdag, 23. maj 2009 00:00

De tre Falk reddere der genoplivede Tove

Erika, Tove og jeg var lørdag på Falck stationen i Kalundborg, for at sige hej til de tre Falck reddere som var ude og genoplive Tove den 1. marts. Jeg havde fået kontakten formidlet igennem en kammerat i jagtforeningen og både Tove og jeg var ganske spændte på hvordan mødet ville gå.

Det viste sig at de tre reddere, fra venstre Kim, Paw og Erik, sagtens kunne huske os og efter den morgen selv havde forsøgt at finde ud af hvordan Toves videre forløb var gået. Vi endte med at være i tre timer på Falck stationen. Vi fik snakket morgenens forløb igennem en masse gange, fik vist udstyret de havde brugt og vi fortalte hvordan det var gået efter Tove var kommet ind på Rigshospitalet.

Endnu en gang, et kæmpe tak til Erik, Kim og Paw, ikke bare for det I gjorde for Tove den morgen, men også at I tog jer tid til at møde os. Det satte en masse ting på plads for både Tove og mig.

Senest opdateret: Fredag, 28. august 2009 12:49
 
<< Første < Forrige 1 2 3 Næste > Sidste >>

JPAGE_CURRENT_OF_TOTAL